Salget af billetter til nedennævnte arrangementerne foregår efter først til mølle princippet.
Vær derfor ude i god tid hvis du vil sikre dig pladser. Køb billetter i webshoppen her >>
I GRINER, SÅ TÅRERNE TRILLER...
Alpenspektakel® er sagen for alle, unge som ældre!
"Så er det SHOWTIME igen, gutter" - det er mottoet for "Alpenspektakel" fra Westendorf i Tyrol.
At der ligger mere bag udtrykket SHOWTIME end det der sädvanligvis sker på de traditionelle ølfester og til tyrole-raftener, det bør du selv overbevise dig om.
Chefen for "Alpenspektakel" Peter Aschaber, sammenfatter gruppens succes i denne ene sætning:" Hør nu her - det er for lidt i vore dage, bare at tage en "morsom" hat på og spille. Og han siger det på klingende tyro-lerdialekt og med et glimt i øjet.
Ikke mindre end 32 instrumenter behersker "Alpenspektakel" - herunder sækkepibe, 4 alpehorn, panfløjte, syngende sav, kontrabas plus en hel række mere eller mindre eksotiske in-strumenter.
Engelbert, der er bror til Peter, spiller endda på trompet og basguitar på samme tid. Det er også ham, der fortryller publikum med sit romantiske harpespil igen og igen.
Mario, spiller på harmonika og keyboard, og er gruppens klovn. Han hvirvler igennem salen, imens han spiller på harmonika med bokse-handsker på, han springer op på stole og borde, mens han udstøder sine tyrolske urskrig, der går igennem marv og ben! Desuden behersker han den syngende sav og adskillige blæseinstrumenter.
Den fjerde i rækken, Martin, er en mimikkunstner, der savner sin lige. Han suser fra den ene solo til den næste, spiller romantiske melodier på sin klarinet og behersker derudover 7 forskellige instrumenter.
Men "Alpenspektakel" glemmer ikke deres rødder og de giver talrige typiske tyrolernumre til bedste. Peter Aschaber skriver selv sine numre og gags og står også for koreografien til showet.
Der er ikke et øje tørt, når Peter og co. kryber i kilten og Peter forvandler sig til "Mr. Scott", der spillende på sækkepibe får salen til at koge.
Og publikum griner, så tårerne triller, over Hans' mavedans, amatørbandet, "The Magical Sensation", HUTUH - urmennesket, rockshowet, osv. osv.
Denne aften er sponsoreret af
EUROSPAR SALTUM
Tinghøjvej 11
9493 Saltum
*******************
Torsdag d. 4. november - kl. 18,00
Dette arrangement afholdes i samarbejde med Munkens Klit Folkeuniversitet.
og er åben for alle.
Der kræves ikke medlemskab af Munkens Jazzklub til dette arrangement.
Foredrag: Kender du typen?
Ved livsstilsekspert Christine Feldthaus Pris kr. 250,- der omfatter et kulinarisk måltid.
Ønsker du kun at deltage i Foredraget koster det kr. 130,-
Er der stadig ledige pladser, vil der blive åbnet for denne booking 7 dage før foredraget.
Evt. tilmelding til Inge Skjoldager 32 525275.
Christine Feldthaus har mere end 20 års kommunikations-erfaring fra landets førende reklamebureauer. Hun har med-virket i mere end 70 programmer af ”Kender Du Typen” på DR1, hvor hun som livsstilsekspert gætter kendte danskere. Foredraget beskæftiger sig med arketyper og stiller spørgsmålet om man overhovedet kan ”bundte” mennesker i grupper med samme holdninger? Eller er vi bare 5 mio. forskellige individer med hver sin livsstil, der bliver mere og mere forskellige.
Hvorfor er der altid så langt mellem holdninger og adfærd? Hvordan er nordjyderne forskellige fra resten af danskerne? Og hvilke livsstilstyper er der flest af i Løkken og omegn? Christine sætter landsdelen under lup og formidler på sin bramfrie facon hvordan vi nordjyder skiller os ud fra det øvrige Danmark. Ønsker du kun at deltage i foredraget, koster det kr.130,-. Tilmelding tidligst 7 dage før til Inge Skjoldager på tlf. 3252 5275.
Onsdag d. 10. nov. / kl.19.00 - 23.00 Pris: kr. 295,- pr. person inkl. spisning.
Mortensaften m./Second Line Jazzband
Second Line Jazzbands popularitet skyldes musikernes store formåen til at skifte stilarter,
repertoire og musikalske retninger under en koncert og samtidigt være tro mod den New
Orleanske inspirerede stil bandet har.
Bandet er i konstant udvikling og repertoiret spænder sig fra alt mellem Bunk Johnson og Kid Ory til Bob Dylan, via Louis Prima og Irving Berlin. Krydret med blues og gospel, skaber disse - endnu relativt unge - musikere en energi som man sjældent forbinder med den traditionelle jazzen.
Second Line Jazzband har gjort sig kendt som et fantastisk live band hvilket må skyldes den enorme glæde og intensitet de spiller og møder publikum med. Derfor er bandet også mange steder blevet publikums favoritter og har lavet publikums rekorder gang på gang.
Bandet turnerer meget og har gennem årerne haft besøg af gæste artister, så som Lillian & Tricia Boutté, Anti Sarpila, Orange Kellin, Roy Williams, Pauline Pierce, Phil Mason og Kenneth Arnström m fl .
Second Line Jazzband består af...
Jesper Albrektsson -trompet & sang
Niklas Carlsson – trækbasun & sang
Olof Skoog - saxofoner, klarinet & sang
Anders Wasén - banjo
Per Bach - kontrabas
Johan Horner - trommer
********************
Nyhed – Nyhed - Nyhed
Tirsdag d. 28. dec. / 4. juledag Kl. 13.00 - ca. 16,00 Pris: kr. 168,- pr. person inkl. spisning.
Julejazz med
Advokatens New Orleans ”Jule” Jazzband
Forkæl dig selv. Tag et afbræk fra den travle juletid, og kom til hyggelig, afslappet og stemningsfuld Julejazz på Munken.
4. juledag trænger man for en stund til, at glemme alt om julegaver, køkkentjans og bytteræs. Derfor har vi i Munkens Jazzklub arrangeret en afslappet eftermiddag for vores medlemmer, i selskab med ”Advokatens New Orleans Jazzband”, der krydrer deres sædvanlige sprudlende musik og underholdende optræden, med specielle jazzede udgaver af nogle af de populære julemelodier.
Der hører spisning til arrangementet, men mon ikke de fleste ”har fået nok” af traditionel julemad. Det tror vi, så derfor laver vi en lidt anderledes menu.
Der er spisning fra kl. 13.00 og kl. ca. 14.00 går ”Advokaterne” på scenen frem til 16.00 el. 16.30, alt efter stemningen.
Vel mødt til julejazz tirsdag d. 28. december 2010 kl. 13.00
Ole Brønden - Trompet
Henrik Skaarup - Klarinet
Jens Nørgaard - Banjo
Henrik Hougesen - Trommer
Jens Larsen - Trombone
Ole Christiansen - Bas