|
Kursuskalender
2012
***
Du kan købe billetter til alle kurser herunder ved dette link:
>>> klik her <<<
Malerkursus i akryl.
Underviser: Billedkunstner Niels Frank. www.nielsfrank.dk
2+3 juni 2012 kl. 9.30 – 16.00
Inspiration & nye indfaldsvinkler
Dette kursus henvender sig til dig, der tidligere har deltaget på et af mine kurser og som ønsker inspiration til
at arbejde videre, i et med -og modspil fra underviseren. Undervisningen består af fælles opgaver og individuel vejledning samt billedgennemgang og
supervision i forhold til dine egne malerier. Kurset er baseret på at vi alle bruger de samme farver og materialer, der påregnes derfor en
materialeudgift på ca.200 kr.
|

Niels Frank - Naturoplevelser
|
Du behøver derfor ikke medbringe egne materialer udover lærreder, hvis du ønsker det. Det er også muligt at købe lærreder på atelieret.
Prisen inkluderer:
2 undervisningsdage.
2 dage med lækker frokostbuffèt incl. 1 øl eller vand
2 dage Kaffe/the
Pris kr. 1.450,- pr. deltager
>>> Køb kurset her <<<
**********
Skulpturkursus
på Galleri Munken
v/ Paul Cederdoff
Det Frie Kunstakademi, Holstebro,
3 dage`s skulpturkursus Underviser: Paul M. Cederdorff
24+25+26 august 2012
kl. 10.15 – 15.45
max. 12 kursister
Paul M Cederdorff, bliver kaldt multikunstner på grund af sit arbejde med alle former for billedkunst, han har 45 års undervisnings erfaring indenfor kunst på alle niveauer såvel praktisk som teoretisk. Grundet hans store erfaring, og møde med mange kunstnere, og da han samtidig er en god formidler, er der mulighed for at få svar på de fleste spørgsmål.
Kursus indeholder en praktisk teoretisk indførelse i begreber omkring skabelsen af et værk. Workshoppen henvender sig til dig, der har lyst, nysgerrighed og glæde ved at gå på opdagelse i den bildende kunst´s verden. Der kræves ingen forudsætninger ud over dette at forstå og viljen til at omsætte den tilførte viden i en skabende proces.
Der vil blive undervist i materialerne ler, gips og cementmodellering (en metode der ikke kræver de store investeringer, og som kan tåle det danske vejrlig og har den fordel at den er ”værdigløs for eventuelle metaltyve). Hvis du på forhånd ved hvilket materiale, du ønsker at blive undervist i vil det være til stor hjælp, hvis du på forhånd giver besked om dette. Du er ikke bundet af valget, du kan skifte under workshoppen
Der beregnes en materiale afgift på kr.350.- som afregnes til kunstneren. Prisen dækker to skulpturer i størrelsen 30x40x80. Hvis man ønsker at fremstille flere eller større skulpturer skal der aftales mer pris med kunstneren.
Undervisningen vil foregå i en uhøjtidelig og afslappet atmosfære, og består af fælles øvelser og individuel vejledning.
Prisen includerer:
3 dage undervisning
3 dage frokost incl. 1 øl eller vand
3 dage med kaffe/the
Pris Kr. 1975,- pr.deltager.
>>> Køb kurset her <<<
Vi mødes på Galleri Munken den første dag kl. 10.00 til en kop kaffe og videre orientering.
*********************************
Malerkursus i akryl.
Underviser: Billedkunstner Niels Frank. www.nielsfrank.dk
8. til 11. september kl. 9.30 – 16.00
Max. 14 kursister
AKRYLMALERI.
Inspiration og ny energi til dit maleri.
Kurset henvender sig både til den mere erfarne og til dig, der gerne vil i gang med maleriet.
|

Niels Frank - Landskab
|
Holder du af at male, er du nysgerrig?
Så er kurset her en god anledning til at gå på opdagelse i maleriets spændende verden.
Med udgangspunkt i maleriets grundbegreber, fokuserer vi på farven og blandingernes rolle i det maleriske udtryk.
Gennem fælles øvelser, individuel vejledning og billedgennemgang, skaber vi overblik og arbejder os frem mod et sammenhængende og personligt maleri.
Inspiration får vi fra havet, himlen, lyset og den smukke vestjyske natur.
Undervisningen er baseret på fælles materialer og maling. Materialeudgift ca. 300 kr. så du behøver ikke at medbringe egne materialer, udover lærreder, hvis du ønsker det. (kan også købes i atelieret).
Undervisningen foregår på "Jydegården" Munkensvej 48 i gåafstand fra Galleri Munken, her er 200m stort atelier med fantastisk ovenlys, terrasse med udsigt over de åbne marker og kig til vesterhavet.
Der er nyrenoverede 10 værelser, fælleskøkken med køl/frys og hvad du ellers har brug for. Ligeledes er der 4 nye bade/toiletrum .
Den første dag mødes vi på
Galleri Munken Munkensvej 11 9480 Løkken kl. 10.00
over en kop kaffe, og praktisk orientering.
Prisen inkluderer:
4 undervisningsdage.
4 dage med frokostbuffèt på Galleriet incl. 1 øl eller vand
4 dage Kaffe/the
3 overnatninger incl. linned og håndklæde
Pris kr. 2.975,- pr. deltager
Kurset koster uden overnatning:
Pris kr 2.600,- pr. deltager
>>> Køb kurset her <<<
*********************
Malerkursus i Grækenland 23. – 30. september 2012
I dagene 23. – 30. september har vi fornøjelsen at tilbyde et malerkursus i sydens sol og varme med det Ægæiske hav som nærmeste ”nabo”.
Kurset vil blive afholdt i byen Plomari
Plomari er en spændende ”lille” by, der ligger på sydkysten af Lesbos, Grækenlands tredje største ø. Øen er på størrelse med Lolland og Falster tilsammen og byen er, med de 4000 indbyggere heldigvis ikke spoleret af turismen.
Byen er meget ”ægte” og livet leves i et skønt tilbagelænet tempo. Lesbos er en meget grøn ø, idet den er begunstiget med ca. 11 millioner oliventræer.
Det lille Irini Studios & Apartments, har vundet mange flotte priser for deres økologiske olivenolie.
Læs mere om familien, olivenolien, byen og Irini Studios & Apartments på:
www.irini-plomari.com og www.spontanrejser.dk
Malerkurset
Kurset indeholder en praktisk teoretisk indførelse i begreberne omkring skabelsen af et maleri. Kurset henvender sig til dig, der har lyst, nysgerrighed og glæde ved at gå på opdagelse i den billedlige kunsts verden.
Der kræves ingen forudsætninger ud over dette at forstå og viljen til at omsætte den tilførte viden i en skabende proces.
Undervisningen vil foregå i en uhøjtidelig og afslappet atmosfære og bestå af fælles øvelser og individuel vejledning.
Der undervises i akryl i primærfarverne: ultramarin, kadmium gul, kadmium rød samt hvid.
Medbring selv de materialer du ønsker at anvende inkl. lærred, idet det ikke kan købes i byen.
Kurset vil fortrinsvis foregå i det fri.
Der er mulighed for at forlænge opholdet med en uge eller mere ved henvendelse til:
Anne-Marie Jensen tlf. 23 31 53 22.
Det er desuden muligt at invitere en ikke malende ledsager med for kr. 2750,00.
Prisen inkluderer 7 overnatninger i delt dobbeltværelse, madlavningskursus, tur i olivenlunden, afskedsmiddag og transfer.For ledsager kan foreslås cykel- og vandreture, besøg på ouzo fabrik og sejlture.
Transport til Lesbos/Mytilene:
www.spies.dk og www.apollorejser.dk har direkte fly fra København
www.momondo.com bookes rutefly.
Pris kr. 4.375,00 for en uge i delt dobbeltværelse uden fly.
Tillæg for enkeltværelse kr. 200,00 pr. nat.
Prisen dækker:
Indkvartering i dobbeltværelse med køkken og bad
- 5 undervisningsdage
- Græsk madlavningskursus inkl. middag
- Tur i olivenlund
- Afskedsmiddag
- Havudsigt (Irini Studios & Appartements)
- Transfer til og fra lufthavnen på Lesbos
Sidste tilmeldingsfrist er den 1. juli 2012. Der betales et depositum på kr. 1.000 ved tilmelding og restbeløbet indbetales 1. august 2012.
Med venlig hilsen
Jane Mikolajewicz Anne-Marie Jensen
www.gallerimunken.dk www.spontanrejser.dk
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
>>> Køb kurset her <<<
**********************************
Malerkursus 6 dage på Galleri Munken
Underviser: Billedkunstner Kàre Svensson, Færøerne.
15 okt. til 20. okt. 2012
Vi starter kurset mandag kl. 10. til 12. og fra kl. 13.30 til 17.30.Fra tirsdag kører vi straight ahead fra kl. 09. til 12. og videre fra 13.30 til 17.30.Sidste undervisningsdag slutter vi kl. 12.00 derefter frokost.Om du ønsker at arbejde videre om aftenen, er du velkommen til det. Jeg vil også være behjælpelig på sådanne tidspunkter.
Du skal medbringe:
Billigt tegnepapir til hurtige tegninger + bedre papir til afslutningstegninger. Tag alle mulige tegneblyanter, oliekridt, pastel,akvarel eller det som i synes bedst om. Lærreder i flere størrelser, gerne eet til to større, (f.eks. 100x110) pensler, spartler og andet, som i synes om,akrylfarver eller oliefarver, terpentin ikke tilladt, på grund af lugten. Om i har andre materialer, som i bruger, tag dem endelig med.
Husk at tage maleglæden, humøret og dig selv med, ingen tvang, vi gør som vi vil.
En aften vil vi se film om kunst. Alt dette er nogle ide'er til dig, som du kan bruge til oplæget.
|

Kari' Svensson - Glimt
|
Prisen inkluderer:
6 undervisningsdage. 6 dage med frokostbuffèt incl. øl el. sodavand.
6 dage Kaffe/the. 1 aften med fælles spisning.
5 Overnatninger incl. linned og håndklæder,
Pris kr. 4.800,- pr. deltager.
Der er plads til enkelte u/ overnatning.
Her er prisen kr. 4.450,-
>>> Køb kurset her <<<
Undervisningen foregår på ”Jydegården” Munkensvej 48 i gåafstand fra Galleri Munken. Her kan
du boltre dig i 200m stort atelier med ovenlys, terrasse med udsigt over de åbne marker og kig til vesterhavet. Der er nyrenoverede 10 værelser, fælleskøkken med mikroovn, masser af køl og frys, samt 4 bade/toiletrum. Kursisterne må selv renholde i kursusperioden.
|