Tæt ved skov, strand og badebyen Løkken
ligger Galleri Munken og tilbyder et væld af oplevelser til Nordjylland og resten af Danmark. Galleriet har faktisk
ligget her siden 1890. De første 107 år godt nok
som husmandssted, hvor generation efter
generation gik til hånde i marken, i skoven
og i stalden.
Familierne på gården forsynede sig selv og
købte næsten intet. Fra marken fik man korn
til brødet. Man dyrkede grøntsager, fandt
urter, svampe og rødder. Man bryggede øl og
brændte brændevin.
Fra fårene fik man både kød til maden og
uld, som konen spandt og vævede til tøj.
Køernes mælk blev forarbejdet til forskellige
mejeriprodukter og kødet saltet i trækar.
Kvæg og heste blev benyttet som trækdyr i
mark og skov, hvorfra materialer til bygningerne
samt brændsel til opvarmning blev hentet
og forarbejdet af gårdens egne folk.
Meget er sket siden. Og nu fungerer stedet
mere som et pusterum fra en travl hverdag,
hvor alt går hurtigere end dengang.
Og dog, for stedets nuværende ejere fører
deres ideer og tiltag ud i livet vel vidende, at ...gode ting ta´r god tid.
På de følgende sider kan du læse om ejerne Jane Mikolajewicz og Aksel Jørgensen.
Nyhedsbrev
Få de aktuelle nyheder om koncerter, udstillinger og andre aktiviteter på galleriet. Tilmeld dig her >>