Array Udskriv Array
Tilbage

 
Koncertkalender 2012
 
 
 
 


Vi er stolte over nu at kunne præsentere et 2012 program, 

som er det mest ambitiøse i Munkens Jazzklub's historie.

 

Musikken spreder sig fra traditionel Jazz over Rock til Irsk og Skotsk folkemusik. 

Og vi slutte året med Mortensaften i samvær med den

Fynske Opera ved Hanne og Jesper Buhl 

der spiller og synger fra Mozart til Tom Jones. 

 

  
 ********************

 

 

 

Lørdag den 5.maj kl. 12.00-16.00

 

 

Generalforsamling og frokostjazz med:

 

 

Jazz Buffetten

 

Jazz Buffetten er et forrygende og swingende jazzorkester.

Da musikudvalget sidste år gæstede den intime musikfestival i Mariehaven, var konklusionen helt klar: ”Jazz Buffetten skulle til Munkens Jazzklub i 2012” – og det er lykkedes.

 

 

 

  • Kl. 12.00-13.00        Afholdes den årlige ordinære generalforsamling i Munkens Jazzklub.
    generalforsamling

                     Dagsorden if. vedtægterne, der kan ses på hjemmesiden

                     www.gallerimunken.dk / under Munkens Jazzklub

 

 

  • Kl. 14.00-16.00        Jazzkoncert med Jazz Buffetten 

  


 

 

Jazz Buffetten

Jazz Buffetten

Jazz Buffetten spiller den gode traditionelle jazz serveret til publikum – ud over scenekanten.

Kvintetten byder på mange af de bedste jazzklassikere, hvoraf flere af de kendte numre er Jazz Buffettens egne arrangementer – og nogle numre har orkestret selv skrevet tekster til.

 

Jazz Buffettens optræden er humørfyldt, og ud over de traditionelle numre som ”Indiana”, ”It’s a long way to Tipperary” kommer publikum sikkert til at høre et enkelt dansktopnummer udsat for jazz’ens rytmer.

 

Det bliver en festlig eftermiddag med Søren Peter Frøsig på trompet og sang, Chris Graversen på saxofon og sang, Erik Agri på banjo og sang, Gavin Rutherford på bas og til at holde ”gryderne” i kog: Carsten Kryger Elbæk på trommer.

 

Pris inkl. frokost kr. 195,- pr. person 

 

Køb billetter >>> klik her <<<

 

*******************************

 

 

 

Lørdag den 23. juni kl. 19.00-23.00

 

 

Gode traditioner skal fastholdes, derfor afholder vi igen i 2012:

 

 

Sankthansaften med Schwåmpis Venner

 

scthans

 

Sankthansaften på Munken er blevet en ”hygge-tradition” for jazzklubbens medlemmer, hvor man fejrer midsommeren i galleriets inspirerende omgivelser med god mad, musik, bål, båltale og midsommersang.

 

Aftenen starter med spisning, hvor der er dækket bord til alle i Galleriets hyggelige

lokaler, men hvor der desuden sættes borde og stole op på de udendørs arealer således, at nogle af gæsterne i tilfælde af godt vejr kan nyde kaffen i haven eller på terrassen.

 

Efter maden går de musikalske, lune og humørspredende Schwåmpis Venner på scenen og underholder med rigtig Vendelbo musik. Schwåmpis Venner er ægte vendelbokultur med inspiration fra ”De Gyldne Løver” og ”Kræn West”.

Schåmpis venner

Schwåmpis venner

 

 

 

Desuden øges den musikalske oplevelse, idet deres repertoire varieres med irsk folkemusik. Schwåmpis Venner udgiver en ny cd i foråret 2012 med bl.a. nummeret ”Du skønne efterløn” i bedste jodle-stil og med glimt i øjet. Jo, der er garanti for en uhøjtidelig og folkelig Vendelbo stemning, så det passer perfekt til sankthansaften på Munken.

 

Kl. 22.00 er der bål og båltale i Galleriets have

Aftenen sluttes af med yderligere musik af Schwåmpis Venner.

 

NB. Tag en varm trøje med – den danske sankthansaften er lunefuld.

 

Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 225,- pr. person

 

Køb billetter >>> klik her <<<

 

 

**********************************

 

 

 

Onsdag den 4. juli kl. 19.00-22.30

 

 

Munkens Jazzklub er stolte over at kunne præsentere:

 

 

Billy Cross Band

 

Få kan som Billy Cross levere et liveshow, som både indeholder Sydstatsblues, Rock’n’Roll og smukke Ballader, alt sammen leveret med en energi og et overskud som er lige så uforfalsket og smittende, som da Bob Dylan blev blæst bagud af Billy Cross i slut 70’erne og efterfølgende tog Cross med i studiet og på turne verden over.

 

billycrossband stor

Billy Cross Band

Igennem snart 30 år har New Yorkeren med den karakteristiske guitarlyd haft en stor plads i danskernes musikalske hjerter.

 Det skyldes ikke mindst, at Billy Cross formår at formidle det bedste fra flere forskellige musikgenrer og at Billy Cross igennem 3 årtier har været en drivkraft i dansk musikhistorie på koncertscener, bag studiemikrofonen og ved mixerpulten, hvor navne som Dalton, Björn Afzelius, C.V. Jørgensen, Anne-Dorte Michelsen, Henning Stærk, Johnny Madsen, Lars Lilholt og Søs Fenger alle har nydt godt af Billys unikke tilgang til musikken.

 

Billy har samlet en fantastisk band af Danmarks bedste rockmusikere, ikke mindst superguitaristen

Aske Jacoby. Med tilføjelsen af Aske til bandet er dette forvandlet til en “guitar supergruppe” af højeste kaliber! Desuden består bandet af Henrik Askou på trommer og Flemming Ostermann på bas.

 

Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 285,- pr. person

 

Køb billetter >>> klik her <<< 

 

 

 

*******************************

  

 

  

 

Onsdag den 11. juli kl. 20.00-23.00

 

 

Velkommen til enorm spilleglæde og flot performance med:

 

The Dixieland Gipsyband

 

 

Dette prægtige orkester præsenterer vi med nedenstående anmeldelse, der vist taler for sig selv:

 

Hvilket herligt orkester. – Med en god blanding af jazz standards, dixieland jazz numre, krydret med gode danske perler og det meste fremført i den specielle hot club de france stil, blev det en musikalsk oplevelse"

 

Gipsy

 The Dixieland Gipsyband

 

"Mødet med orkesteret The Dixieland Gipsy Band var en fed oplevelse.

Det usikalske niveau er stærkt og orkestret mestrer en udadvendthed og folkelighed, hvor publikum aldrig bliver ladt i stikken. De har et højt underholdningspotentiale med masser af både humor og vanvid. Med andre ord: Med The Dixieland Gipsyband går man fra koncerten med en oplevelse af at have fået noget mere med hjem.”

 

 ”Det er vidunderligt at der findes orkestre og musikere som giver sig helhjertet hen til musikkens kerne uden dikkedarer eller prætentiøst snobberi.”

 

”Tak for en skøn salon! Der er vist ingen tvivl om, at dette var en af de mest fantastiske begivenheder i salonens efterhånden 3-år gamle historie. Stemning, humor og levende, legende virtuositet og spilleglæde – ja I er sgu nogle forbilleder for enhver musiker der søger kernen i at musicere. Jeg vil gerne på hele selskabets vegne takke Jer for en særdeles flot performance.”

 

Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 240,- pr. person  

 

Køb billetter >>> klik her <<<

 

  . 

**********************************

 

 

 

 

 

Vi fortsætter succeen fra Jubilæumsugen sídste år

med en rigtig musikuge

den 18. juli - 22. juli

 

 

Det foregår igen i

Jazzklubbens store telt.

 

********* 

 

HPIM1065

 

 Her er det bestyrelsen der synger "Tude tid" akkompagneret

af Sascha Dupont fra den sidste aften i teltet 2011

   

 

Onsdag den 18. juli kl. 19.00-23.00

 

 

Det bliver årets jazzkoncert i Nordjylland med:

 

 

 

Paul Harrison Band

  

inkl. Camilla og T.J. Johnson

  

 

Harrison Band er absolut det jazzband, der har flest fans blandt vores medlemmer. Derfor er de et af de få bands, der kommer igen år efter år.

 

Paul Harrison2010

Og i 2012 kommer Camilla Ernen-Lyngholm med som sanger og fantastiske T.J. Johnson fra England er med på piano/vokal. Vi forventer over 300 gæster til arrangementet der afholdes i et til lejligheden opstillet telt i Galleri Munkens have, så tilmelding i god tid anbefales.

 

Sidste år måtte vi lang tid før koncerten melde udsolgt, og det var endda uden Camilla og T.J. Johnson.

 

  

camilla

Camilla Ernen-Lyngholm

 

Johnson 2

T.J.Johnson

 

Paul Harrison er indbegrebet af medrivende hot britisk jazz, og den engelske klarinettist og saxofonist har med overbevisende succes markeret, at høj kvalitet er hans varemærke. Det er jazz i international klasse, stærkt krydret med kræfterne fra en perlerække af danske og interna

tionale musikere. Og selvom Paul Harrison har besluttet mere end at halvere sine koncerter i 2012, så har han valgt Munkens Jazzklub som et af de få steder, han kommer.

 

Harrison går altid på scenen med brændende energi og et ekstremt motiveret og levende team af yngre professionelle musikere, ikke mindst i år. Harrisons popularitet er ganske enkelt ikke til at overse.

 

Line Up:

Paul Harrison, England. Klarinet/Sopransax/Altsax

Kevin Grenfell, England. Trombone/Vokal

Hans Reichstein, Danmark. Banjo/Vokal

T.J. Johnson, England. Piano/Vokal

Peter Williams, England. Kontrabas

Mikkel Find, Danmark. Trommer

Camilla Ernen-Lyngholm, Danmark. Vokal

 

 

Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 295,- pr. person  

 

Køb billetter >>> klik her <<<

 

  

 *****************************

 

  

 

 

Fredag den 20. juli kl. 19.00-22.30

 

 

 Et af Danmarks absolut bedste rockbands er:

 

 

   Backseat

 

 

Munkens Jazzklub har de senere år haft rock på programmet, der har vækket nostalgiske

 minder fra den tidlige ungdom hos mange af vores medlemmer.

 

I år har vi taget skridtet helt ud og engageret et af Danmarks absolut bedste rockbands, nemlig Backseat – der med Ivan Pedersen i spidsen præsenterer nye sange og flere af deres superhits gennem 20 år.

 

Efter en drøm af en tourplan i 2010 og en frivillig pause i 2011 er Backseat igen på banen i 2012. Backseat har gennem mange år markeret sig som et af Danmarks bedste rockbands og segmenteret, at rocken på ingen måde er død.

 

Backseat har været en del af den danske rockscene siden 1991. De har spillet på utallige spillesteder, festivaler m.m. og har siden de tidlige 90´ere udgivet 6 album. Hvor Backseat spiller, er der garanti for stemning for alle, som har hang til at rocke med til den ”fede musik”. Med andre ord… Du går aldrig galt i byen til en Backseat koncert.

backseat 2012_billede_color

Backseat

Vi forventer, at koncerten bliver et tilløbsstykke i lighed med Sing Sing Sing sidste år, og afvikler den derfor i det store telt i Galleriets smukke have.

 

Bandmedlemmer:

HENRIK ASKOU: Drums

SØREN JACOBSEN: Guitars

IVAN PEDERSEN: Vocal

HELGE SOLBERG: Bass/Vocal

 

 

Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 295,- pr. person  

 

Køb billetter >>> klik her <<< 

 

 

***************************

 

 

 

 

Søndag den 22. juli kl. 13.00-16.30

 

 

 

Stemningsfuld søndagsmatiné med:

 

Souvenirs

 

 

Det bliver Stemningsfuldt med stort ”S”, når Sommergalleriet Serverer Søndagsmatiné med Souvenirs i Skulpturhaven som den afsluttende koncert i Galleriugens store telt.

 

Den nordjyske trio Souvenirs kommer på scenen og spiller det der gør dem så populære, et varieret repertoire der foruden pop omfatter klassisk-, tango-, blues- og folkemusik.

 

Sofie Bonde

Sofie Bonde

Sofie Bonde er sprunget ud som storyteller, hvor hun fortolker verden set fra en kvindes synspunkt. Hendes klingende rene sopran har skaffet gruppen et gennembrud hos både publikum og anmeldere. De har med deres tekster formået at gøre sig til talsmænd for livet i provinsen uden at snobbe hverken op‐ eller nedad, idet teksterne rammer almindelige danskere – der jo sjældent er så almindelige endda.

 

 

Sofie Bonde og Niels Torp 2

Sofie Bonde og Niels Torp

I samspillet med guitaristen Nils Torp og violinisten Klaus Pindstrup spiller gruppen gamle sange som ”Jeg troed’ du var hos Michael” og ”Han tog et nattog” samt ny sange.

 

Holbæk Amts Venstreblad skrev: "Lige så inciterende og charmerende Sofie Bonde sang, ligeså vel spillede Nils Torp sin guitar og Klaus Pindstrup sin violin”.

 

Til koncerten serveres en lækker frokostbuffet.

 

Pris for denne stemningsfulde eftermiddag kr. 230,- pr. person 

 

Køb billetter >>> klik her <<<

 

 

***********************

 

 
 
 
 
 
Torsdag den 26. juli kl. 19.00-23.00
 
 
 

 

Vi fortsætter den internationale linje med hollandske:

 

 

 

The Oriental Jazzband

 

 

 

 The Oriental Jazzband er i europæisk topklasse. De har bl.a. spillet ved Den Internationale Jazz Festival og i den legendariske 100-club i London.

 

Oriental 2

The Oriental Jazzband

Det er en gruppe musikere der deler passionen for New Orleans Jazz med et personligt og unikt tvist. Gennem

årene har det orientalske Jazzband udviklet en særlig lyd med inspiration fra en bred vifte af stile fra Rock & Roll til Country til Rhythm & Blues. Efter at have spillet sammen i mere end 10 år har de haft fælles oplevelser og opbygget en udvikling i bandet der har bidraget til deres vibrerende energi på scenen.

 

Det er et ungt sprudlende band der i høj grad vil bidrage til Munkens Jazzklubs intentioner om at præsentere et mere internationalt program i 2012 end tidligere set.

 

 

 

 

 

Band members

Harm Hillegers, saxophone, clarinet

Bram van Tongeren, trumpet

Barry Woestenburg, trombone, vocals

Carmen Vos, piano

Bob Leijen, drums, vocals

Robert Botman, banjo

Lauryan Feijen, double bass

 
 
 Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 250,- pr. person
 
Køb billetter >>> klik her <<<
 
**********************
 
 
 

 

Onsdag den 1. August kl. 19.00-23.00

 

 

Oplev legendariske Papa Bue musikere i bandet:

 

 

Doc Houlind Revival All Stars

 

 

Doc Houlind Revival All Stars er et 7-mands-band, der består af yngre og ældre musikere, der på fornemste vis spiller den improvisoriske New Orleans jazz, som især Louis Armstrong og Kid Ory stod for. 

Doc Band-ovenfra

Doc Houlind Revival All Stars

De 7 musikere, der har baggrund i orkestre som fx Papa Bue, Liller Band og Kardinalerne, mestrer New

Orleans-musikken i høj klasse, såvel i samspil som i form af rytmisk tailgate basunspil, melodisk klarinetspring og dynamisk trompetspil sammen med en kompakt swingende rytmegruppe.

 

Rytmegruppen har fået herlig tilgang med miss ”Sweet Purnell” i form af Lis Krøyers nydelige kvindelige skikkelse, der med swingende banjo, bas og trommespil sammen med de øvrige giver et herligt swingende repertoire, lige fra ren New Orleans til PAPA BUE.

 

Doc Houlind Revival er efterspurgt over det ganske Europa, og orkestret er regelmæssigt repræsenteret ved festivalerne i Ascona (CH), Rapperswil (CH), Gent-brygge (BE), Haugesund (N), Göteborg (S), Maribo (DK), Femø(DK), Århus (DK) TUNØ (DK) og 2009 optrådte Doc Houlinds Revival All Stars ved French Quarter Festivalen i New Orleans samt i berømte Preservation Hall.

 
 Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 250,- pr. person
 
 Køb billetter >>> klik her <<<
 
******************************
 
 
 
 

Onsdag den 8. august kl. 19.00-23.00

 

 

Det er nærmest et krav fra medlemmerne, at der afholdes koncert med:


 

Advokatens New Orleans Jazzband


 

Advokatens New Orleans Jazzband er nærmest en institution i Nordjylland. Orkestrets store popularitet skyldes deres stemningsfyldte musik og engagerede sceneoptræden samt deres varierede repertoire, der foruden den uforlignelige New Orleans Jazz fra 20’erne og 30’erne, omfatter ragtime, blues, gospel og kendte evergreens – også fra nyere tid. Karakteristisk for orkestret er, at jazzmusikken – i et samspil med publikum – kommer helt ud over scenekanten.

 

IMG 8123

Advokatens New Orleans Jazzband

Advokatens New Orleans Jazzband har deltaget ved forskellige jazzfestivaler og spiller i mange andre sammenhænge, såsom frokostjazz, firmafest, kirkegospel, i jazzklubber og til private fester.Orkestret er sammensat af erfarne musikere, der tidligere har spillet i kendte orkestre som: Teachers All Stars, Papa Daps Jazzband, Brundur City Stompers, Sigfreds Forvarmere, Pebbe's New Orleans Band, Goodfellas,

Gabadela Jazzband m.fl.

 

pppiano

Phil Parnell

I 2011 gjorde bandet et scoop, idet den kendte pianist Phil Parnell blev tilknyttet orkestret.

 

Dette samarbejde forventes fortsat i 2012 og vil i givet tilfælde blive en ekstra oplevelse på Munken.

 

Orkestrets besætning i øvrigt er: Ole Brønden, trompet, Henrik Skaarup, klarinet og vokal, Jens Larsen, trombone, Jens Nørgaard, banjo, Ole Christiansen, bas og Henrik Hougesen, trommer.

 
Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 250,- pr. person  
 
Køb billetter >>> klik her <<< 
  
 
**********************
 

 
 
 

Onsdag den 15. august kl. 19.00-23.00

 

 

Den helt store og glædelige nyhed i 2012 er, at

  

Goodfellas er tilbage

 

 

På baggrund af utallige opfordringer fra fans, spillesteder, festivaler – og ikke mindst Munkens Jazzklub - samles Goodfellas eksklusivt i 2012 til endnu en omgang hot & funky jazz. Som Al Capone engang sagde: ”We’re responding to the will of the people”.

 

Goodfellas2

Vi er i Munkens Jazzklub sikre på, at rigtig mange medlemmer kan huske Goodfellas fra nogle forrygende

koncerter på Munken. Når Goodfellas indtager scenen, skydes en byge af hot & funky jazz ud over scenekanten , ikke mindst når Hans Reichstein udfolder sig på banjo og med sang. Der er gang i den fra første tone, og musikken fra de gamle 20’ere og 30’ere leveres på heftigste vis.

 

LINE-UP

Nicholai Andersen – trompet & vokal

Morten Lund Larsen – trombone & vokal

Hans Reichstein – banjo & leadvokal

Anders Senderovitz – trommer

Jesper Bang Pedersen – kontrabas

 

Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 240,- pr. person  

 

Køb billetter >>> klik her <<<

 

 

***********************************

 

 

 

 

 

Onsdag den 22. august kl. 19.00-23.00

 

 

Irsk og skotsk folkemusik med:

  

 The Kæjlænders

 

 

The Kæjlænders er et nordjysk band, som spiller traditionel irsk og skotsk folkemusik.

 

Indimellem krydres lidt med canadisk og australsk, men der skal skarpe ører til at høre forskel på de forskellige folkegenrer. 

Billede 014

Kæjlænders

 

The Kæjlænders har eksisteret siden 2002, hvor bandet blev dannet af Jesper Ruberg og Henrik Mørch, som tidligere havde spillet sammen i bandet ”8000 Swot”. Med sig fik de harmonikaspilleren Brian Mørch, som var

aktiv i harmonikaorkestret ”Smedene” samt Søren Bang på guitar, mandolin og vokal. I 2007 indtrådte Jan Thomsen som bassist og vokal, og bandet var nu samlet til den nuværende besætning.

 

Indimellem musikken fortæller musikerne humoristiske historier om deres musik og band. Det bliver en dejlig og uhøjtidelig aften med folkemusik i selskab med den uforlignelige irske og skotske folkemusik.

 

The Kæjlænders består af:
Jesper Ruberg: Sang
Søren Bang: Sang, Guitar og Mandolin
Henrik Mørch: Guitar, Mandolin og Banjo
Jan Thomsen: Sang og Bas
Brian Mørch: Harmonika

 

Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 210,- pr. person

 

Køb billetter >>> klik her <<<

 

 

 *****************************

 

 
 
 
 

Onsdag den 17. oktober kl. 19.00-22.45

 

Man går bestemt ikke galt i byen med drengene fra:

 

Delta Blues Band

 
 
Med Troels Jensen i spidsen kommer vi rundt i blues musikkens mange skatkamre. Det bliver en aften rig på hamrende fede numre og ikke mindst et møde med nogle af de mest drevne musikere fra den danske blues-scene.

 

 
Delta Blues Band ny foto 2011 DSC 7726 

Skandinaviens ældste bluesband gjorde sensationelt comeback ved årets Copenhagen Blues Festival i 2008. Bandet anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af blues-scenen i Danmark og at de stadig er på toppen, høres tydeligt på det nyeste Delta Blues Band album fra september 2011 med bl.a. nummeret "Take Me Home". Et album der tillige omfatter et vellykket og modigt forsøg på at skrive ind i gospel/blues traditionen.

 

Troels Jensen er fortsat en af de bedste blues-stemmer på den danske scene overhovedet. En rå, men også stærk og udtryksfuld vokal og han har bl.a. modtaget prisen ”Årets Bluesmand”.
 

Det bliver en efterårsaften med ægte stemningsfyldt musik over temaet: ”Enjoy the blues”!

 
Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 275,- pr. person  
 
Køb billetter >>> klik her <<< 
 
*******************************
 
 
 
 
 

Fredag den 2. november kl. 19.00-23.00

 

 

Vi får besøg af et af Skandinaviens bedste jazzorkestre: 

 

Second Line Jazzband

 

second line_11 Second Line Jazzband

Munkens Jazzklubs største succes i 2010 var med Second Line Jazzband. 

Desværre var det ikke muligt at engagere dem i 2011, men vi arrangerede i stedet en tur til Gøteborg Jazzfestival, hvor Second Line var et af hovednavnene, og vi fik ved den lejlighed lovning på, at de ville komme til Munken i 2012 – og det gør de - med deres superpopulære og underholdende musik!

 

Second Line Jazzband er i jazzkredse kendt som et fantastisk live band, hvilket uden tvivl skyldes den enorme glæde de præsterer i deres musik og møder publikum med.

Derfor er bandet i mange af Skandinaviens jazzklubber blevet publikumsfavoritter og meget efterspurgte.

 

 

 Det er derfor et scoop, at Munkens jazzklub kan præsentere netop disse relativt unge og sprudlende musikere, der forstår at lægge energi og variation i den traditionelle New Orleans Jazz.

 

 Pris inkl. Galleri Munken's smagfulde buffet kr. 265,- pr. person

 

Køb billetter >>> klik her <<< 

 

 

 

************************************

 

 

 

 

Lørdag den 10. november kl. 19.00-22.30

 

 

Mortensaften med andesteg og musicalmelodier ved de opera aktuelle:

 

 Hanne & Jesper Buhl

 

  

 

Munkens Jazzklub har dømt sanseoplevelser for feinschmeckere når vi afholder mortensaften i samvær med den Fynske Opera med Hanne & Jesper der spiller og synger fra Mozart til Tom Jones.

 

Hanne og Jesper

Hanne Bramsen Buhl og Jesper Buhl

Jesper Buhl er leder af den Fynske Opera, en stilling han har beklædt siden 2007

og netop fået forlænget frem til juni 2015.

Jesper Buhl har med sin fine, dybe baryton stemme sunget på en række operahuse i ind- og udland i ca. 15 år inden han blev chef for Den Fynske Opera.

Jesper har sunget ca. 40 hovedpartier i diverse operaer og er den sanger der har sunget Peter Maxwell Davies' "Eight Songs For A Mad King” flest gange i verden.

Jesper har også sunget ca. 500 skolekoncerter både med symfoniorkestre og med Hanne. Og han synger uglen Oktavus i DR1 udsendelse ”Sigurd og operaen” Derudover bruges han meget som foredragsholder.

 

Hanne Bramsen Buhl er pianist, uddannet på det Fynske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium. Disse uddannelser er suppleret med 1 års studier hos Yvonne Lefebure i Paris og studier i London hos Stephen Pruslin. Desuden har hun taget en uddannelse som Dalcroze-rytmik specialist og skrevet 3 klaverbøger der alle er udgivet på Boosey & Hawkes. Hanne er medstifter af og pianist i Ensemble Fyn som i 2002 blev kåret til Fyns Amts Musiknavn.

 

Hanne Bramsen Buhl er i dag lektor på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole.

 

God gammeldags dansk andesteg

Traditionen tro serveres gammeldags andesteg med hvide og brunede kartofler, asier, rødkål, ovnbagt pigeonæble krydret med kanel og fyldt med svesker og så den gode andesovs. Til dessert en dejlig lille æblesag med flødeskum.

 

Det bliver en sæsonafslutning hvor gæsterne med rette vil føle sig hensat til det som koncert stedet kaldes:

 

”Sansernes Galleri”

 

 

Pris inkl. Galleriets Munken's "Mortens aften arrangement" kr. 325,- pr. person

 

Køb billetter >>> klik her <<<

 

 ******************************

 
 
Køb i webbutikken
Koncertbilletter
Foredrag