Munkens Vingård


Lige bag klitterne syd for Løkken er Galleri Munken i forvejen ramme om en lang række positive aktiviteter, der glæder mange mennesker – som galleri med præsentation af forskellige kunstneres værker, som skole for vordende malere og skulptører, som hjemsted for en af Danmarks største og mest aktive jazzklubber og som spisested med et fremragende køkken i forbindelse med galleriets og jazzklubbens arrangementer eller ved fester med inviterede gæster.   

Derfor gav det ikke anledning til et eneste rynket bryn hos en kreds af galleriets venner, da Aksel Jørgensen fra galleriet og Torben Reese fra jazzklubben introducerede idéen om at etablere en vingård i forbindelse med Galleri Munken. Jamen, hvorfor ikke?

En snes mennesker med det rette sindelag syntes, at det var en herlig idé – og nu er vi i gang.

I maj 2007 blev de første specielt udvalgte vinstokke sat i jorden, og efter vores omhyggelige pleje, regner vi med, at de første druer til vinproduktion kan høstes i 2010.



Nyhedsbrev

Få de aktuelle nyheder om koncerter, udstillinger og andre aktiviteter på galleriet.
Tilmeld dig her >>

Køb i webbutikken
Koncertbilletter
Foredrag