Lidt historie


Tæt ved skov, strand og badebyen Løkken ligger Galleri Munken og tilbyder et væld af oplevelser til Nordjylland og resten af Danmark. Galleriet har faktisk ligget her siden 1890. De første 107 år godt nok som husmandssted, hvor generation efter generation gik til hånde i marken, i skoven og i stalden.

Familierne på gården forsynede sig selv og købte næsten intet. Fra marken fik man korn til brødet. Man dyrkede grøntsager, fandt urter, svampe og rødder. Man bryggede øl og brændte brændevin.

Fra fårene fik man både kød til maden og uld, som konen spandt og vævede til tøj. Køernes mælk blev forarbejdet til forskellige mejeriprodukter og kødet saltet i trækar.
Kvæg og heste blev benyttet som trækdyr i mark og skov, hvorfra materialer til bygningerne samt brændsel til opvarmning blev hentet og forarbejdet af gårdens egne folk.

Meget er sket siden. Og nu fungerer stedet mere som et pusterum fra en travl hverdag, hvor alt går hurtigere end dengang. Og dog, for stedets nuværende ejere fører deres ideer og tiltag ud i livet vel vidende, at ...gode ting ta´r god tid.

På de følgende sider kan du læse om ejerne Jane Mikolajewicz og Aksel Jørgensen.

img 0001

Ejerne

 Munken 33

Et tilbageblik