Barfoeds Jump Band

“Let the Good Times Roll” på Galleri Munken 11. august kl. 13.00, hvor vi byder på FROKOSTJAZZ med Barfoeds Jump Band.

Kom og nyd en fortryllende frokost med alle de fantastiske råvarer, der er på menuen denne højsommerdag. Efter frokosten skal du bare lade dig rive med af Barfoeds Jump Band, når de spiller op til liv og glade dage med en skøn blanding af jazz, swing og blues. Det kan blive svært ikke at tage sig en swing-om under koncerten. 

I tiden efter 2. verdenskrig var der smalle tider, og de populære Big Bands blev til mindre besætninger. For at holde dansegulvet i kog, måtte de nye combobands skrue op for tempoet, og den nye energiske spillestil fik navnet Jump Blues.

Jump Blues har dybe rødder i Mississippiblues, traditionel-New Orleans jazz, swing og Big bandjazz og Barfoeds Jump Band spiller bl.a. de orignale Jumpblues klassikere som “Let The Good Times Roll”, “Buona Sera” og “Just A Gigolo”.

Når Mr. Barfoed præsenterer Barfoeds Jump Band, spiller han selv piano og vocal, Karsten Kyhn på bas, Henning Kaastrup guitar, mundharpe og vocal, Jan Sandberg trommer og leadvocal. 

 

 

 

 

11. august 2018, arrangementet starter kl. 13:00, dørene åbnes kl. 12:30.

Inklusiv lækker frokost.

Medlemspris*:  295,- Gæstetillæg 40,- pr. person

*) Medlemskab for hele 2018 koster kun 120,- pr. husstand (2 personer)