Skt. Hans aften

Skt. Hans aften på Munken er blevet en traditionsrig og utrolig hyggelig aften for vores medlemmer og gæster. Vi fejrer midsommeren i galleriets smukke omgivelser med lækker buffet, irsk folkemusik ved de lune og musikalske Schwåmpis Venner samt bål i oplevelseshaven, hvor Grethe Rolle vil holde årets båltale.

Schwåmpis Venner er måske Danmarks mest velspillende folk-gruppe, når det gælder formidling af irsk på dansk.

Gruppen har deres helt egen stil, og med udgivelserne “Nordenfjords”, “Alt med måde”, “Kradse sager”, “Stadig i live”, samt “Nyt bryg fra gamle fade”, har folk fra hele landet - ved Schwåmpis Venners livsbekræftende og humørspredende koncerter - fået et vældig godt indblik i den vendsysselske kultur og lokalhistorie.

Gruppen består i dag af to af de oprindelige medlemmer, Finn Bjerning og Jens Ole Jensen, samt Ebbe Dissing, Henrik Nellemann og Lasse Hansen.

Jo, det bliver med garanti en Skt. Hans aften med uhøjtidelig og folkelig vendelbostemning.

23. juni 2018, arrangementet starter kl. 19:00, dørene åbnes kl. 18:30.

Inklusiv spændende Galleri buffet.

Medlemspris*:  325,- Gæstetillæg 40,- pr. person

*) Medlemskab for hele 2018 koster kun 120,- pr. husstand (2 personer)

Dette produkt er ikke længere tilgængeligt.